Visuel tilgang til modeforskning er vejen frem

Dele af den klassiske akademiske modeforskning er for skriftligt fikseret, kommer ikke nok ud i verden, og er for dårlig til at bruge det visuelle i formidlingen. Det er i hvert fald en af Lene Halds hovedpointer. Hun er netop blevet færdig som master i Photography & Urban Cultures på Goldsmiths i London, og har i sit projekt arbejdet med feltet visuel sociologi; feltet der sammensmelter blandt andet visuelt materiale, akademisk forskning og feltstudier. For ved at bruge det visuelle i det akademiske arbejde, kan man invitere dem der medvirker i forskningen, og dem der skal indtage forskningen, med på en helt ny – og mere medrivende – måde.

”Visuel sociologi handler om, hvordan man kan bruge visualitet i forbindelse med research, feltarbejde, empiriindsamling, såvel som i formidlingen af selve projektet. Man kan fx se på reklamebilleder, så de er objektet for ens studier. Men man kan også bruge det deltagerbaseret, og det åbner op for at man som researcher bruge fotografiet til at dokumentere og fortolke feltet,” fortæller Lene Hald, der selv har set har benyttet denne metode i sit eget forskningsprojekt.

”Mit speciale handlede blandt andet om at prøve at udvikle en metode, hvor man kunne bruge visuel sociologi. Derfor lavede jeg et nedslag og besluttede, at det skulle handle om danske pigers brug af traditionel muslimsk beklædning,” fortæller hun, der fra start vidste, at det skulle handle om køn, beklædning og visualiseringen af dette over tid.

Hun har derfor set på de deltagende pigers personlige billeder, selv fotograferet dem, og yderligere bedt dem om at tegne sig selv og deres garderobe i fortiden, nutiden og fremtiden. Og dette får dem til at reflektere på en helt ny måde, forklarer Lene Hald, der tidligere har en MA i visuel kommunikation fra Danmarks Designskole (den nuværende Kunstakademiets Designskole) og som blandt andet har arbejdet med trendformidling i Paris, hos PEJ-gruppen og underviser på KEA.

Det visuelle skal ind i modeforskningen
Der er ingen tvivl om, at det visuelle har stor betydning for Lene Hald – men det burde det også få for den akademiske modeforskning, mener hun. 


”Det er helt fantastisk at finde et felt, hvor det visuelle og det akademiske går hånd i hånd. Ofte er det visuelle meget udeladt af akademisk modeforskning, og jeg synes, det er et underbelyst felt. Inden for mode- og designforskningen er det underligt, fordi det jo blandt andet handler om, hvordan man iscenesætter sig via visuelle symboler. Men for at billederne skal indgå i en akademisk kontekst, skal det visuelle selvfølgelig forankres i en eller anden form for kritisk teori,” pointerer forskeren, og fortsætter:

”Man kan skrive meget om mode som eksempelvis identitetskonstruktion, men jeg synes, det kræver noget visuelt til at ledsage det skriftlige. Mode er et visuelt båret fænomen, og mange inden for designfeltet er visuelt orienterede, og derfor giver det især god mening inden for dette felt. Derudover kan det at anvende billeder i forskning, være med til at nå et helt nyt publikum. Billeder kommunikerer med en fængende umiddelbarhed, som giver mulighed for at akademiske projekter også får et liv uden for universiteternes mure” siger Lene Hald, der selv har været del af en gruppeudstilling i Londons Brick Lane-kvarter, med billederne fra sit speciale.


Videreudvikling af feltet
Målet for hendes speciale går videre endnu. Derfor er Lene Hald i gang med at stable et forskningsprojekt på benene, der afprøver, hvordan man kan bruge visuel sociologi i forbindelse med trendvidenskab..

”Det er målet at udvikle nogle værktøjer, der skal kunne afkode tendenser og forbrugsadfærd, og se på hvordan man kan bruge visuel sociologi i den forbindelse. Når man hiver noget ud af en akademisk kontekst, kan det billedlige formidle til nogle andre og på en anden måde,” siger hun og afslutter:

”Hvis visualiseringen af den etnografiske data rummer en kunstnerisk nerve, tror jeg på det åbner op for en bredere og mere kompleks forståelse for de erfaringer og det levede live, der undersøges. Jeg tror, man kan blive engageret i et projekt på en helt anden måde. Der må gerne ligge noget fortolkende i det, fordi man med et billede kan formidle nogle af de emner man adresserer, på en symbolsk måde. Ligesom med billederne af pigerne i mit projekt, der understøtter den forskning, jeg har lavet.”

Billeder: Lene Hald og billede fra hendes projekt.