Share | | Print
Strategi   7 OKTOBER 2011  af Redaktionen

T-shirt koster Nørgaard på Strøget 700.000 kr.

Der var ikke tale om kopi, da et konkurrerende firma markedsførte T-shirt, som lignede Nørgaards klassiker. Det skriver Ritzau ifølge Business.dk.

Det er Højesteret, der torsdag har afsagt dom i den verserende T-shirt-sag og pålagt Nørgaard at betale 700.000 kroner i erstatning for et nedlagt fogedforbud.

Berømt t-shirt studeres af dommere

"J. Nørgaard gjorde gæl­dende, at T-shirten Heart Beat var en efterligning af T-shirten No. 101, og at markedsfø­ringen var i strid med ophavsretsloven og markedsføringsloven," opridser Højesteret.

"Højesteret fandt, at T-shirten No. 101 ikke kunne anses for be­skyttet af ophavsretsloven, men at den havde den til markedsføringsretslig beskyttelse for­nødne adskillelsesevne," hedder det i dommen.

Et ikon i dansk modehistorie

En lektor fra Københavns Universitet har sammenlignet Nørgaads klassiske og prisbelønnede T-shirt, som er blevet produceret siden 1972, med Stelton-kanden, Margrethe-skålen og Wegner-stolen.

Andre har talt om et "ikon i dansk modehistorie". Men de flotte ord er tidligere under opgøret blevet fejet til side af Rebecca Modes advokat. "No. 101" er slet ikke et komplekst produkt, men tværtimod ganske enkel. Hvis Nørgaard får ret, vil det betyde en urimelig fastlåsning af modeområdet, hvor det er helt almindeligt, at man inspireres af hinanden, har firmaet hævdet. Og det er denne udlægning af teksten, som Højesteret læner sig op ad.

Godt nok har T-shirt "Heart Beat" fra Rebecca Mode ligesom "No. 101" lange ær­mer, rou­leauer på ærmer og hals og er strikket med "drop needle" teknik. Men "Heart Beat" adskiller sig på en række punkter fra "No. 101", fastslår Højesteret. Den er blandt andet fremstillet med et tykkere og tungere bomuldsstof, den har en anden og min­dre kropsnær pasform, og den er mindre gennemsigtig, lyder det