Soulland
-
Hurra for nomineringen!
Vi er meget stolte over at være nomineret til DANSK Fashion Awards 2011 i kategorien 'Designer of the Year', og vi er specielt stolte over, at der er så mange, der har stemt på os. Tusind tak til jer alle sammen!
Uanset om vi ender med at vinde kategorien eller ej, er vi pt. bare taknemmelige og glade for at være i selskab med talenter som Stine Goya og Susanne Rützou.
DANSK Fashion Awards løber af staben onsdag d. 1. juni, og vi glæder os! -
Brandstrategi og Rusland
Silas Adler, designer og medstifter af Soulland har været en tur i Rusland - læs hans beretning:
Sidste uge var jeg til Practicum Fashion-konference i Moskva, min første tur til Rusland. Jeg var inviteret af den britiske organisation British Council, som en del af deres Young Creative Entrepreneurs program. Practicum Fashion er en todageskonference om de kreative og økonomiske udfordringer, man møder, når man arbejder med opstart af en modevirksomhed. Vi var i alt 12 designere inviteret fra Finland, Estland, Litauen, Letland, Slovakiet, Polen, Slovenien og Rusland.
Første dag var det alle os designere, der præsenterede vores brand for et ekspertpanel, som bestod af prominente folk fra den engelske modebranche. I panelet var bl.a. modekonsulenten Toby Meadows, der har været konsulent for alt fra Ralph Lauren, Gucci, Christian Dior, Alexander McQueen og Vivienne Westwood til Gap, Topshop og Zara har skrevet bogen 'How to Setup and Run a Fashion Label'. Ud over Toby Meadown var Michael Salac, stifter af Blow PR og opfinderen af off schedule-listen ved Londons modeuge, med i panelet sammen med en masse forskellige ekspertindkøbere og presse.
Efter designpræsentationerne kom ekspertpanelet med konstruktiv kritik til hver designer, omkring hvordan man kan optimere design, branding, økonomi osv. Der blev bla. givet råd til, hvordan et deltagende russisk designkollektiv kunne undgå at få en ujævn fordeling af udgifter i forhold til indtægter ved at lave en anden virksomhedsstruktur, hvor de ikke var så afhængige af hinanden men kun fokuserede på at dele de udgifter, der ikke havde med design at gøre, fx husleje, shipping og bogholderi.
I forhold til Soulland lød kritikken meget på, om vi var klar til at byde en investor indenfor, og hvilke tanker vi har gjort os om dette. Forløbet var meget konstruktivt, og det gav meget at overvære de andres præsentationer og overvære den kritik, de modtog fra panelet.
Anden dag stod den på masterclasses ved de inviterede eksperter. Toby Meadows holdte foredrag om udfordringerne ved at starte og drive en modevirksomhed. Han havde mange interessante teorier om, hvordan en virksomhed kan udvikle sig og hvilke udfordringer, man kommer til at møde, når man vokser - begreber som cashflow, manglede kredit hos leverandører osv.
Michael Salac talte om strukturer hos presseagenturer i England, og hvordan man kommunikerer designerens visioner til en større masse. Selvom mange af de elementer, de rørte ved, er hverdag for mig, var det stadig spændende og inspirerende at overvære deres forelæsninger.
I forhold til lignende begivenheder, jeg tidligere har deltaget i, blev Practicum Fashion afviklet ekstremt professionelt fra arrangørernes side, og vi kom godt omkring alle de elementer, man bliver nødt til at tage hensyn til, når man driver en modevirksomhed.
En ting, jeg bed særligt mærke i, var eksperternes ærlighed. Jeg ved ikke, om det er fordi, der er en anden kultur i forhold til mode i England, hvor man tør at gå mere kritisk til værks. Jeg oplevede det som en stor befrielse, at de ikke lagde fingre imellem. Når nogle præsenterede et dårligt produkt, et dårlig økonomisk set-up eller et brand med en historie, der ikke stod ud, fik de det at vide.
Det kan også være, at det var fordi, de fleste designere kom fra steder, hvor man får mindre støtte som ung designer. Hertil skal det siges, at flere af de deltagende designere var fra Central St. Martins, Antwerpen og Royal College of Art og var kreativt længere fremme, end hvad vi oplever i Skandinavien. En af designerne havde endda vundet Hyéres-festivalen.
Eller det kan være, fordi vi alle var blevet hevet ud af vores 'comfort zones' og var på udebane i Rusland?
Uanset var ærligheden befriende og givende. -
Had/kærlighed: De satans modeuger
Lang tid siden eller hvad? Her hos Soulland er der meget travlt, og det har der på en eller anden måde været siden den sidste omgang modeuger. Og det er dem, vi løber stærkt for at være "on top of", de satans modeuger. Det er som regel under modeugerne, at alt vores salg, presse og anden aktivitet bliver sparket i gang, og det er den vigtigste tid for os.
Denne gang drog vi først til New York (januar), hvor vi var at finde på Capsule-messen. Messen er primært for de amerikanske og de asiatiske markeder, og fokus i New York er helt klart på salg. Det er sådan, at New York har en Buyers Week, hvor alle indkøbere er i byen, og en Press Week, hvor det så selvfølgelig handler om presse – altså shows, præsentationer osv. Og ja, det ville da være smart at lægge det sammen, så alle var i byen samtidig, men sådan er det ikke. USA er ikke Soullands hovedmarked, men vi har på de seneste par sæsoner fået kunder som Opening Ceremony, Assembly og Reed Space med på holdet. Så det er et spændende marked for os.
Efter New York gik turen direkte til Paris, og Men's Fashion Week. Her var vi igen at finde på Capsule, som også har en messe i Byernes By. Paris er helt klart den vigtigste destination for Soulland under alle modeugerne. Her kommer alle de vigtigste indkøbere og presse fra hele verden, og 50 pct. af vores kunder har vi fået her. Vi er altid fuldt booket med møder, så det bliver travle dage. Under modeugen i Paris er der også fyld med pressefolk, så ud over messen afholdt vi også en præsentation. En præsentation svarer egentlig til et show men uden catwalken. Det vil sige, at alle modellerne står fremme hele tiden, og så kan pressen gå rundt og kigge på de outfits, som vi har valgt at vise frem. Dette giver pressen meget mere fleksibilitet i deres travle program med shows hver time, da der ikke skal ventes på, at showet skal starte osv.
Samtidig med modeugen i Paris buldrede en af vores agenter i Berlin med kollektionen på SEEK-messen. Berlin Fashion Week har været meget op og ned de sidste par år, men det er som om, den er ved at komme tilbage. Vi har en del kunder i Tyskland, og det er primært dem, vi servicerer her.
Efter Paris og Berlin havde vi lige en uges pause, inden Copenhagen Fashion Week bragede derudaf. Her var vi jo på hjemmebane, så det kørte fuldt på. I år startede vi om onsdagen (d. 2. februar), hvor vi var en del af det officielle åbningsshow med Kopenhagen Fur. Soulland var et blandt otte internationale brands, som skulle deltage i showet. Her blev vores nye samarbejde med Kopenhagen Fur vist frem for første gang.
Torsdag startede Gallery-messen, som vi har været på i løbet af de seneste mange sæsoner. Vores salgsteam stod klar, og her var det mest Skandinavien, som blev serviceret. Torsdag d. 3. februar kl. 20.00 holdt vi vores show, som denne gang blev vist i det gamle radiohus’ store koncertsal på Frederiksberg. Vi har aldrig holdt show på så stort et venue før, og som sædvanlig var alt fra musik til styling lavet in-house og gav et meget klart billede af, hvad Soulland’s autumn/winter 2011 kollektion går ud på.- Silas
Foto: Soulland SS11
-
Se Soullands nye kollektion "Civilized"
Soulland har netop afholdt en præsentation i Paris under Men's Fashion Week. Her blev Soullands AW11 kollektionen, Civilized, fremvist. Civilized er inspireret af den amerikanske borgerkrig, hvor de amerikanske nordstater kæmpede og vandt over sydstaterne. Her Silas Adler om kollektionen:
“Til autumn/winter 2011 kollektionen har vi ladet os inspirere af borgerkrigens uniformer og flag. Vi var specielt inspireret af en række portrætter, hvor den ære det var at være soldat tydeligt kommer til udtryk. Her studerede vi bl.a. detaljerne ved soldaternes lommer og kraver, og uden at lave uniformer har vi fortolket detaljerne i forhold til moderne menswear”.Billeder: Soulland
Billeder: Soulland
-
-
En gratis indsprøjtning
Kære læsere. Vi beklager meget, at det har stået så stille på bloggen i løbet af de sidste par måneder.
Vi har haft gang i en masse sjove projekter. Vi har bl.a. åbnet butikken U.S. Import på Gl. Kongevej 37. Butikken er fyldt med lækkerier fra Soulland, Pendleton Woolen Mills, Back (Ann Sofie Back), Stine Goya, Veronica B Valleness og en masse andre. Vi er i fuld gang med at planlægge den kommende modesæson, og så har vi fået en ny praktikant, Benjamin. Og det her indlæg skal handle om Benjamin, praktikanter og gratis arbejdskraft.
I løbet af det seneste år er vi begyndt at have praktikanter hos Soulland, og Soullands praktikanter er ulønnede. Jeg vil ønske, vi kunne give alle de talenter, der træder indenfor vores dør, en løn svarende til det arbejde, de udfører. Det kan desværre ikke lade sig gøre.
Den sørgelige sandhed omkring den danske modebranche er, at de fleste mindre danske modevirksomheder er afhængige af gratis arbejdskraft for at kunne udvikle sig og for at komme frem. De fantastiske designpraktikanter vi har haft fra Central Saint Martins har været uvurderlige i forhold til at skabe et overskud og bedre vores designprocess. Og med Benjamin har vi fået en praktikant, der skal hjælpe til med PR, kommunikation og salg, og Benjamin får travlt.
Man skal ikke søge meget længere end FashionForum.dk for at se, at der er behov for den gratis arbejdskraft, og man kan selvfølgelig spørge, om det overhovedet kan retfærdiggøres at holde en branche i live, som ikke kan opretholde sig selv. Det synes jeg jo selvfølgelig, at det er.
Mange af de modevirksomheder, som har brug for den gratis arbejdskraft, er en del af et vækstlag i den danske modebranche. Hvis de danske modevirksomheder, der har en ambition om at stadfæste sig på den internationale scene, skal have en reel mulighed for at vokse og bevare en kreativ integritet, er det nødvendigt med en regelmæssig gratis indsprøjtning af arbejdskraft. Uden praktikanterne kan det være noget nær umuligt at afvikle et show, få kollektionerne klar i tide og få pakket varer.
På sigt vil den gratis arbejdskraft forhåbentligt være med til at skabe en grobund for, at flere virksomheder vokser sig så store, at de har råd til at betale deres praktikanter ordentligt. Anskuet fra det perspektiv, kan man argumenter for, at praktikanterne selv er med til at puste liv i en branche, som de er ved at blive en del af.
Personligt synes jeg, det er svært ikke at betale Benjamin en ordentlig løn, så vi betaler ham i arbejdsopgaver. Det lyder som en ond joke. Når Benjamin er færdig med sit forløb hos Soulland og skal tilbage på designskolen, håber jeg, at han har fået indblik i driften af en lille modevirksomhed, er blevet en del af et netværk, han kan trække på fremover, og er positive og udfordrende oplevelser rigere.
Tak for 2010 på FashionForum.dk. Nytårsfortsættet fra Soulland-lejren er at tilbringe meget mere tid i FashionForum.dk-regi. Og alle er selvfølgelig velkomne til at sende en ansøgning til mig, hvis I gerne vil i praktik hos Soulland i det kommende år.
God jul til jer alle fra Lisa og Soulland! -
Adler Fedora
Vores Adler Fedora hat bliver lavet i hjertet af København.
Vi er meget glade og stolte af at kunne arbejde med Stig og holde gang i den danske håndværkerarv. Alle billeder er taget af Nikolaj Holm Møller.
-
-
Behind The Walk
Det er en ting at designe tøj og sælge det, men uden ordentlige salgsværktøjer er det op ad bakke. Her mener jeg kataloger, kampagner og andet, der understreger den inspiration og de tanker, som ligger bag skabelsen af en kollektion. I Soulland er det en kæmpe del af det samlede produkt, og vi går gerne igennem ild og vand for at få et godt resultat. Og det er det med at gå i vand, jeg vil ind på i dette indlæg.
Vores autumn/winter 2010 kollektion er inspireret af den skandinaviske natur i vinterhalvåret. Efter nogle møder med Nikolaj Holm Møller, vores faste fotograf på kataloger og lookbooks, var der ingen tvivl om, at vi skulle langt ud i naturen og skyde. Udover at tage kampagnebilleder, besluttede vi os for at lave en kortfilm, til brug på nettet og til en præsentation under Københavns modeuge. Derfor kom Mathias Nyholm på som videofotograf. Friske og positive Jacob S. fra Unique Models var model. Hans positive indstilling skulle vise sig at være altafgørende for turens udfald. Lisa var på som produktionsleder og undertegnede som en slags creative director.
Vi skød kampagnen i starten af januar 2010. Her kommer et oprids af dagene:
Onsdag den 6 Januar
Vi mødes på vores kontor på Frederiksberg hen på eftermiddagen, hvor vi fylder bilen op. Vi finder hurtigt ud af, at der ikke er plads til alt i bilen, samt at vi mangler nogle af de vigtigste samples, der er på vej fra Portugal. Vi omstrukturerer vores rute og starter med den location, vi havde planlagt at slutte af med. Vi kører op til Vejby Strand til et lille, meget koldt sommerhus, som ligger to km fra vores location Heather Hills. Der bliver lavet mad, tjekket kameraudstyr, fittet outfits og gjort klar til de næste par dage. 
Torsdag den 7 Januar
Vi står op klokken halv seks. Det er vigtigt at være klar, før solen står op, så vi spiser en hurtig morgenmad og kører bilen op til første location. Sneen går os til knæene, og det er ca. -5 grader koldt. Vi har alle tøj til lejligheden, undtagen Jacob som står i kollektionen. Det er en vinterkollektion, men den er dog ikke lavet til ekspeditioner i sne. Vi får hurtigt stillet op til første skud og venter bare på solen - meget at forvente af en januar i Danmark. Solen kommer, og vi skyder hele dagen. Fra start står det klart, at alle på teamet er parat til at gå meget langt for et godt resultat.
Da klokken nærmer sig fire, er solen så godt som væk, og vi pakker sammen og kører mod København. Tilbage på kontoret, er der blevet leveret to kasser med UPS. Flere samples er kommet, men vi mangler stadig nogle essentielle items. Vi pakker, kører mod Gøteborg og er der omkring midnat. Vi har lånt en lejlighed på 27 kvm, så der er lige plads til, at vi kan ligge på vores liggeunderlag. Vi falder alle hurtigt i søvn.Fredag den 8 januar
Vækkeuret ringer kl. 04.30 og, halvt i søvne, får vi lidt mad og pakker bilen. Vi har to timers kørsel nordpå til vores anden location. Bilens termometer varsler -18 grader, og jeg bliver nervøs for, om vi kan gennemføre dagen i den kulde. Til min glæde er det skyfrit. Vi bruger en del tid på at finde vores location, Valøn. Så snart vi har bilen parkeret, løber vi af sted med udstyr for at finde første skud. Der er is i Nikolajs skæg efter to minutter udenfor bilen. Det er koldt!
Vi finder vores første location, som solen står op bag klipperne. Skydningen starter, og det skrider fint frem. Vi klatrer op på klipperne, går i sne til knæene, og frokost og vand fryser til is. Vi tror, vi har fået de skud, der skal til, men for en sikkerheds skyld går jeg rundt om en klippe for at tjekke, om der er mere. Jeg kommer ud til et af de smukkeste steder, jeg i mit liv har set. Jeg løber tilbage til de andre, og en mission går i gang. Vi er ude på det frosne hav ca. to km fra vores bil. Vi er nødt til at tage en masse sæt tøj med til Jacob og skifte i kulden, for ikke at miste dagens sidste lys. Jacob har ellers skiftet tøj i bilen, men nu må han skrue sin viking på.
Idet solen forsvinder, falder temperaturen på ingen tid fra -10 til -20 grader. For ikke at få forfrysninger og for at kunne finde væk fra ’the middle of nowhere’, tager vi udstyret på nakken og løber tilbage til bilen. Der er sort udenfor, og vi kører af små landeveje, som er helt dækket af sne. Pludselig kører en modkørende bil af vejen og forsvinder i mørket. Langs vejen er der en to meter dyb grøft. Vi stopper op og løber ud for at se, om der er nogen, der er kommet til skade. Vi hiver en meget forvirret og chokeret mand ud af bilen. Han taler om sin ananas og begynder at gå ud i mørket, men vi får ham ind i vores bil og venter på, at hans nabo kommer og henter ham. Lettere chokerede kører vi tilbage til Gøteborg.Lørdag den 9 januar
Vi skal køre fra Gøteborg til Norge, hvor vores sidste location er. Klokken tre ringer vækkeuret, og der skal vi af sted. Den sidste og vigtigste sample er kommet med UPS til Gøteborg, så vi har alt, vi skal bruge, for at det kan blive et komplet katalog.
Vi farer selvfølgelig vild på køreturen, og vi bruger lang tid på at finde frem til vores location. Vi finder langt om længe frem og må indse, at der igen er to kilometers gang til der, hvor vi skal skyde det første billede. Bilen kan ikke komme tættere på, så vi må slæbe udstyret. Solen skinner, og der er ca. -15 grader. Det går hurtigt frem, og der bliver skudt og filmet på livet løs.Solen går ned kl. tre, og vi skynder os ned for at tage det sidste skud: en panorering hvor vores tapre model skal gå langs en sø. Man kan mærke, hvor meget koldere det bliver, når solen forsvinder. Udstyret bliver sat op, mens jeg følger Jacob over til den anden side af søen, og jeg går forrest for at lave et spor, Jacob kan gå i. Pludselig går Jacobs ben igennem det, vi finder ud af, er en bæk. Han er gennemblødt, og lynhurtigt fryser tøjet til is. Jeg går så småt i panik og foreslår, at vi dropper det sidste skud og i stedet løber ned til bilen for at undgå en forfrysning. Jacob er iskold og insisterer på, at vi får det sidste billede med. Mathias er i mellemtiden også gået igennem isen, og han nægter også at give op på trods af den ekstreme kulde. Bagefter løber vi ned til bilen, får varmen og kører mod København, hvor vi kommer frem lidt over midnat og drager hvert til sit. Lettede og en stor oplevelse rigere.
Søndag den 10 Januar
Vi mødes med Soullands faste ad’er, Marco Pedrollo, i løbet af formiddagen i hans studie i Kødbyen for at sætte lookbooken op. Den skal til print mandag morgen, for at kunne være klar til modeugen i Paris. Vi er hos Marco til sidst på aftenen, hvor vi oploader hele lookbooken til trykkeriet. Det er her lettelsen sætter ind. Jeg bor pt. i Paris, så jeg går op til en ven og lægger mig på en madras på gulvet, Jeg har tusind tanker i hovedet, og jeg er helt lykkelig over, at det er gået, som det er. Mega taknemmelig for den hårde indsats alle på holdet har bidraget med. Det er den type oplevelser, som er helt specielle for Soullands historie, og det er projekter som dette, der får det til at give mening at lave Soulland. Hårdt arbejde kan sagtens være sjovt! Jeg vil gerne af hele mit hjerte takke Jacob, Nikolaj, Lisa og Mathias for enorm tapperhed og en meget positiv indstilling - uden det og jer ville det ikke kunne have ladet sig gøre.
/ Silas Adler
-
The Hustle
Copenhagen Fashion Week er ved at være et par uger gammel. Den sidste champagne er drukket, paparazzi-scenarierne foran rådhuset er ovre for nu, og den internationale presse er rykket videre. I næste måned er Paris, Milano, New York og London i rampelyset.
I Soulland-regi håber vi, at modeugen har skabt en masse muligheder for vores skandinaviske kollegaer. Forhåbentlig er der blevet solgt en masse varer ind til nye og eksisterende butikker, og forhåbentlig er der blevet skabt en masse pressekontakter, der kan være med til at kaste lys på den københavnske modeuge – og på den store talentmasse, der gemmer sig heroppe i den nordligste del af Europa.
Som en forholdsvis ung modevirksomhed drevet af et autodidaktisk team, gør vi os mange tanker omkring, hvordan vi håndterer den opmærksomhed, vi oplever, og hvordan vi følger op på de muligheder, der opstår i løbet af modeugen. Mit bedste bud er at lede efter svaret i hiphop.
For et par uger siden interviewede journalist Niels Pedersen mig til Politiken. Efter interviewet fulgtes vi ned af Gl. Kongevej og sludrede. Niels fortalte mig, at det var gået op for ham, at Soulland arbejder ud fra en hiphop-mentalitet. Niels, som også er musikjournalistik, sammenlignede Soulland anno 2010 med de danske hiphop producere, der prøvede at slå igennem i New York, i slut 80'erne start 90'erne. Dengang måtte Jeppe Bisgaard, Soul Shock og et par andre gå fra pladeselskab til pladeselskab for at promovere deres musik. Og ofte uden held. Men de blev ved og ved, og hvor de ikke kunne få kontakter på normal vis, hustlede de sig til det. Drengene havde demoer med til koncerter og ventede i timevis for at give et bånd til den rigtige rapper for dermed at håbe på, at han ville høre det og vende tilbage.
Jeg kan sagtens genfinde hiphop-mentaliteten i Soulland, og for mig er det en kerneværdi. I modebranchen kommer svarene ikke altid let til en, og det er ikke altid nemt, men der er altid en løsning på udfordringerne, og man kommer oftest til den ved hårdt arbejde. For et par år siden da Kristian[Nyholm, red.] og jeg besluttede os for, at vi ville have Soulland ud i Europa, lejede vi en lille bil i Malmø, fyldte den med vores kollektion, en GPS, lidt tøj og vores skateboards. Og så var det ellers bare derud af i et par uger. Ofte kom vi på uanmeldt besøg, og ofte havde folk ikke tid eller lyst til at snakke med os, men vi blev ved og kom igennem alt fra Manchester til Zürich. I løbet af et par uger sov vi på gulvet hos nye venner og bekendte og levede af mad fra tankstationer. Flere af de kontakter vi fik på turene, handler vi stadig med i dag. Vores skateboards blev brugt, når vi havde 10 min. på en rasteplads. Så kunne man lige få brugt kroppen og tømt hovedet.
Soullands salgsteam tager stadig på salgsture, men forholdene er nogle andre idag, og de fleste nye kontakter bliver lavet på messer eller til modeuger i Firenze, New York, Stockholm, Berlin, København eller i Las Vegas, som har været en ny og interessant oplevelse. Vi kæmper heller ikke lige så meget med at få opmærksomhed, som vi har gjort før. De gode indkøbere ved, hvem vi er, og hvor vi er. Men mentaliteten om den hårde arbejdsindsats holder vi fast i. Og når der kommer nye folk ind i firmaet, opfordrer vi også dem til at tænke på den måde, nemlig at se muligheder og døre, der står på klem, i stedet for at være lukket og låst.
Jeg håber alle de danske mærker vil bruge de kommende måneder på at hustle sig til så meget opmærksomhed og så mange salg som muligt.
Silas Adler
-
New York tease
Jeg sidder i et fly på vej til New York. Jeg skal være der i ét døgn, hvis man inkluderer transporten til og fra lufthavnen. Det er det vildeste tease for en New York-oholic som mig. Efter et døgn på Manhattan er det hjem til København og til modeugen.
Og hvorfor er det lige, at jeg skal flyve over Altanen og tilbage igen indenfor to døgn? Delta-medarbejderen ved check-in skranken kiggede også underligt på mig, da jeg gav hende mit pas. Forklaringen kommer her; i dag er lørdagen inden Copenhagen Fashion Week, Soulland skal holde show onsdag aften, og vores spring/summer 2011 kollektion, som vi skal vise frem under modeugen, har siddet fast i New York i over to uger. Vi har alle slidt og slæbt for at få den hjem, og nu har vi ikke mere tid, så jeg har fået den ædle opgave at hente de kostbare goder hjem til Danmark. At flyve til New York er bestemt ikke den optimale løsning; det tager en masse tid, det er dyrt, og ud fra et miljømæssigt perspektiv er det svært at forsvare. Men det er nødvendigt. Uden en kollektion vil alt vores hårde arbejde i løbet af de sidste par måneder være lige meget.
Ugerne op til et show er fyldt med uforudsete udfordringer. Det kan være alt fra modeller, der melder afbud, til brandmyndigheder, der ikke mener, at der skal være 500 personer i et lokale, der er godkendt til 200. I vores tilfælde er det en kollektion, der sidder fast i en lagerbygning på Manhatten. Jeg vil ikke hævde, at vi elsker udfordringerne i Soulland-regi, men nogen gange tror jeg, at det er en af vores største drivkræfter. Når det har været op ad bakke i en periode, og vi endelig knækker den, afløses arbejdspresset af high-fives, dansekonkurrencer og ipod battles på kontoret. Det er fedt, når det lykkes, og det er særligt fedt, når det har været svært.
Evnen til at være fleksibel og se muligheder alle steder er en kerneværdi hos Soulland. Jeg har været med på holdet i et år og har allerede fået under huden, at alt kan løses og alt kan lykkes. Det skal bare liiiiige kringles på den rigtige måde. Det kommer tydeligt til udtryk på kontoret op til showet. Soulland holder til i et uglamourøst kælderlokale på Frederiksberg, og i ugerne op til showet er det i konstant forandring, når der skal laves musik, video, pakkes invitationer - samtidig med at der hænger moodboard og arbejdstegninger af autumn/winter 2011 kollektionen over alt. Den skal nemlig designes i samme periode. En arbejdsstation til videoredigering popper op, et lysbord hentes frem og har dobbeltfunktion som pakkebord og ekstra arbejdsplads, mens møder bliver afholdt på bænken foran kontoret. Dagen efter har alt fået en ny plads, fordi der er kommet nye varer.
Fleksibiliteten gælder hele arbejdsholdet, og jeg tror, det er helt afgørende at være fleksibel og åben, når man er en lille virksomhed med store ambitioner. Soullands fremtid er bygget på alle de små sejre, og vi har brug for mange af dem for at indfri vores ambitioner. Man kan ikke sige, at vi altid får det, som vi vil have det, men vi er gode til at udnytte vores muligheder. Det håber jeg forbliver en kerneværdi, uanset hvor Soulland er om 5 eller 10 år.
Lige nu glæder jeg mig overordentligt meget til en New York dirty Martini og til et døgn i en fantastisk by, men jeg glæder mig endnu mere til at komme hjem til København og vise kollektionen frem på onsdag. Jeg håber, I vil tage godt imod den.
Lisa
