Snart virker dankort-pinkoden under nedbrud
De nye kort vil være udstyret med en ny chip, så kortets pinkode stadig kan bruges i forbindelse med betalingen, selv når Dankortsystemet bryder ned, eller forretningens dataforbindelse er nede som følge af et lokalt problem eller et problem hos teleleverandøren, skriver business.dk
"Det nye kort kan også bruge pin-kode i off-line situationer, så der er den samme høje sikkkerhed off-line," fortæller pressechef Søren Winge fra Nets.
Han forklarer, at butikkens terminal vil kunne validere pin-koden lokalt og lagre transaktionerne under et nedbrud.
Kilde: Business.dk
Billede: Nets


