Copenhagen Fashion Week lancerer mobilapplikation
Copenhagen Fashion Weeks nye mobilapplikation
Copenhagen Fashion Week er den første modeuge i verden, som lancerer en applikation til alle mobiltelefoner og ifører sig dermed den teknologiske førertrøje. Applikationen lancereres i samarbejde med Samsung og Galaxy S, som er Samsungs nyeste Android mobiltelefon. Landechef for Samsung Solvej Lee fortæller: ”Samsung er en teknologisk frontløber og derfor var der en naturlig kobling til Copenhagen Fashion Weeks applikation, som viser modens nyeste tendenser. Galaxy S har en skærm på 4 tommer, så den er optimal til at vise detaljer fra sæsonens nyeste looks.”
Applikationen giver bl.a. de professionelle under modeugen adgang til show- og eventkalender, oversigt over messer og showrooms samt fotos og videoer fra modeugens shows. Manager Anne Christine Persson, Copenhagen Fashion Week supplerer: ”Applikationen skal fungere som et hjælpende værktøj og gøre det lettere for de mere end 50.000 besøgende at navigere rundt i modeugen, og hvis man missede et show dagen før, kan det ses på applikationen – og man har alle de vigtigste adresser samlet et sted”.
Applikationen giver også mulighed for, at andre end de professionelle kan være med i modeugen, da den også byder på events fra Copenhagen Fashion Festival. Her kan man finde et væld af events, der er åbne for befolkningen og turister, og man kan planlægge en aktivitetsspækket modeuge med shows, fester, shoppingevents, konkurrencer og meget mere. Applikationen er udviklet til Android, iPhone, Symbian, FlashLite og HTML, så den kan downloades
af de fleste nyere mobiltelefoner og smartphones. På www.copenhagenfashionweek.tv er der en teaser for filmen, så man kan se applikationen i brug. For at downloade applikationen kan man enten:
- gå til copenhagenfashionweek.com/app
- sende en sms med teksten CFW til +45 22 90 40 00
- gå via iTunes Application Store, Android Market or Blackberry App World
For mere information kontakt Manager Anne Christine Persson, Copenhagen Fashion Week,
anne@copenhagenfashionweek.com, +45 70 20 30 68.
Applikationerne er blevet udviklet i tæt samarbejde med Wonderful Copenhagen, Little Big Ideas, Københavns Universitet, Crossroads Copenhagen og Aalborg Universitet. Udviklingen er finansieret med støtte fra Program for Brugerdreven Innovation (Erhvervs- og Byggestyrelsen).


