Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Polemik om sundhedstest af modeller

Danish Fashion Institute og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade står bag sundhedstest, der møder modstand hos psykologer og psykiatere.
Danish Fashion Institute og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade står bag sundhedstest, der møder modstand hos psykologer og psykiatere.

Danish Fashion Institute (DAFI) og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) har gennem det seneste år arbejdet på udviklingen af en sundhedstest af modeller. Testen er ment som et værktøj til at identificere modeller med spiseforstyrrelser og opfange de modeller som har en risikobetonet adfærd som grundlag for at tilbyde dem et behandlingsforløb. 


Psykologer finder sundhedstjek uetisk
Oplægget til testen ligger klart og har været sendt til vurdering hos ledende læger, psykologer og psykiatere – herunder Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab. Her har den dog mødt modstand, da disse instanser mener, at en sundhedstest overordnet set ikke er etisk korrekt. Det uetiske ligger i princippet om at sundhedsteste personer, for at de kan udføre en bestemt type arbejde.

En af de adspurgte psykologer, Ida Koch, udtaler til en pressemeddelelse, ”Det er vigtigt at få undersøgt de etiske konsekvenser af et sundhedstjek fx hos Institut for Menneskerettigheder. For det kan jo være problematisk, hvis man som model skal gennemgå et sundhedstjek med nogle meget personlige og psykologiske spørgsmål eller efterleve en BMI-grænse for at få lov til at få et job. Det er der vist ikke mange andre brancher, hvor man ville byde de ansatte det.”



Hos DAFI og LMS mener man dog fortsat, at en form for sundhedstjek vil være et nyttigt værktøj for branchen og for modellerne. 

Alternativ til BMI-måling
Initiativerne til et sundhedstjek, en nedre 16-års aldersgrænsen for catwalkmodeller og sund mad backstage til shows, skal ses som alternativer til den stærkt kritiserede BMI-måling af modeller, der er indført i Madrid og Milano uden dog at have forandret hverken opfattelsen af hvordan modeller skal se ud, eller deres trivsel. 



”Det er vigtigt, at branchen tager ansvar for de mennesker, der arbejder i modebranchen, men vi mener ikke, at BMI-målingen fungerer til dette formål, idet den udelukkende beskæftiger sig med talforholdet mellem vægt og højde, og dermed hverken er i stand til at spore eller forebygge en spiseforstyrrelse,” siger Eva Kruse og henviser til, at det er de nye initiativer, der skal bane vejen for sundere modeller i Danmark.

Læs mere om de nye initiativer: Eva Kruse: Der er stor interesse for at fremme modellers sundhed