Share | | Print

  14 AUGUST 2010  af Louise Thuesen

Anmeldelse: Simon Rasmussen, "Home Sweet Home", fredag den 13. august, kl 12.00

Man kunne næsten ikke komme hurtigere fra én yderlighed til en anden, end da Simon Rasmussen holdt show i Ny Tap på Vesterbro i umiddelbar forlængelse af Jesper Høvrings show på Nimb.

Dét showdebutant og stylist Simon Rasmussen præsenterede, kan ikke kaldes for en kollektion. De 19 indgange, der introduceres af en mælkeglad, dansende punkerpige med koboltblå mohawk, buffalos og en vest skabt af resterne fra et juletræskasse, bestod kun af ”show pieces” – og selv dét er næsten at tage munden for fuld. Her var dyner i lag holdt sammen af gaffatape, afbrændt denim, under- og overdele skabt alene af bamsehoveder og i det hele taget en væld af ting og dimser sat sammen og revet fra hinanden på kryds og tværs. Simon Rasmussen og hans syv praktikanter har haft en fest af en kreativ legeplads i deres studie, og resultatet var da personligt – fra installationerne skabt i et samarbejde med kunstneren Javier Tapia til de individuelle goodie bags – men ikke så meget andet end det.

Den førnævnte overgang fra Jesper Høvrings skræddershow til Simon Rasmussens kreative cirkus beviser, at Copenhagen Fashion Week har en end dog meget bred spændvidde. For at moden skal flytte sig, er det vigtigt at den bliver trukket i flere forskellige retninger, udfordret og vendt på hovedet og derfor er også Rasmussens projekt velkomment. Men at dømme ud fra opbuddet af copenhipsters, bloggere og hangarounds i Carlsbergs lokaler, kunne Simon Rasmussens show ligeså godt have været en fest, der hyldede den utæmmede kreativitet off schedule.

Showkalendertiderne må nødvendigvis være forbeholdt shows, hvor designerne har skabt en kollektion, der som minimum kan bruges uden at have en dresser ved hånden, og som i bedste fald kan sættes i produktion efter modeugen. Simon Rasmussens show pieces falder desværre ikke under hverken første eller anden kategori.

Læs også om Simon Rasmussen i serien Modeugens aktører

Billeder: Copenhagen Fashion Week/ Sasha Maric

Kommentarer

  • 14 AUGUST 2010 Sara Schelde

    Hej Louise,

    Interessant artikel om Simon Rasmussen.
    Jeg vil dog gerne give min mening til kende, da jeg er en smule uenig med dig. Jeg synes nemlig, at det var rigtig fedt, med et "frisk pust" over den til tider meget højtidelige modeuge.

    At Simon Rasmussen "gjorde grin med" modebranchen generelt synes jeg var genialt! Selv deltager jeg i modeugerne for primært at finde nye, radikale designs og tankegange (hvilket de fleste vel også gør), og at det var så radikalt og gakket og hverken er titlen kollektion eller show piece værdig synes jeg var fantastisk - men det var friskt og det var sjovt.

    Sådanne ting burde måske kategoriseres som events, men jeg synes at denne hyldest til utæmmet kreativitet var spændende og ikke mindst tankevækkende og at det så var udformet som et show, falder egentlig meget godt i min smag:-)

    //saraschelde

  • 16 AUGUST 2010 Louise Thuesen

    Hej Sara,

    Tak for din kommentar til anmeldelsen af Simon Rasmussen showet.

    Jeg er et stykke af vejen enig med dig, og som jeg også skriver i min anmeldelse, hilser jeg Rasmussens projekt velkomment netop fordi, at det er med til at give Copenhagen Fashion Week en god –og vigtig– spændvidde. Og fordi at det udfordrer moden, dens (og modebranchens) selvopfattelse og skubber til grænserne.

    Min kommentar om, at det burde have været lagt som en fest eller event har som sådan ikke noget med Simon Rasmussens form at gøre – præsentationen gjorde sig fint som et show, og det univers han havde skabt, var i sig selv meget helstøbt.
    Men man skal forstå, at pressen har vanvittigt travlt under modeugen for at nå at dække alle kollektioner, og derfor kan man diskutere, om det ikke var spild af tid at Simon Rasmussens show lå i den officielle showkalender – af den simple årsag at der ikke var en kollektion at dække.

    Et andet aspekt er, at rigtigt mange brands pt. kæmper for overhovedet at få en tid i showkalenderen, der er fyldt til bristepunktet. Og det betyder, at selektiviteten indtil videre bliver nødt til at vinde over projekter som Simon Rasmussens.
    Man kan dog håbe, at den københavnske modeuge på et tidspunkt får et off-schedule program, for det vil give bedre plads til også at inddrage det skæve og anderledes i Copenhagen Fashion Week.

    Mvh Louise