Useriøst at messerne åbner senere

Muligvis har du ret, dog ser man til enkelt andre messer at der også kun er åbent 3 dage f.eks Bread And Butter. Og nar man taler med enkelte brands er de godt tilfredse med at have lukket om søndagen hvor der alligevel ikke gøres mange salg. Desuden er det jo ikke alle som har shows og for dem er salget på messer det vigtigste og det er det vel generelt for de fleste.

Så for medier handler det om prioritering og måske har flere journalister på hvis de ønsker at dække bredt.

Det er da de færeste anmeldere der ser tøjet forud for en fremvisning. Et show er da det enkelte firmas måde at vise kollektionens udtryk på, den pågældende sasson.
Det er et overordnet udtryk i form af farver, snit og historie der bliver bedømt. En anmeldelse er til for at skabe interesse for forbrugeren/ kunden.

Messerne i København er ikke længere der hvor nogen rigtigt længere henter deres inspiration. Rigtigt mange har droppet messerne, og afholder istedet for showroom, og de der er tilbage på messerne, står der fordi de endten er nye firmaer som har behov for at blive set, eller fordi de har fået en god pris fra " Messe ejeren ".
Der er år siden af man som firma fik den store gevinst ud af at stå på messe her i Danmark...desværre.

Når vi som firma står på messer i udlandet, er der en helt anden energi, og der bliver på tværs samarbejdet om at få så meget som muligt ud af messedagene. I København handler det om hvem der står hvor, hvem der kender hvem, og hvem der holder show hvor.
Om end man vil indrømme det eller ej, så bliver der på ingen måde samarbejdet i København, og det resultere i en Copenhagen fashionweek, der sasson efter sasson bliver ringere og ringere, hvilket er rigtigt ærgeligt for udstillere, men i den grad også for indkøbere og journalister.

Messerne behøves ikke have åbent mere end 3 dage, det har de udenlandske messer heller ikke. Men de burde begynde at samarbejde, og gøre noget for at få samlet alle firmaerne igen, som nu pt. under den Københavnske modeuge er godt spredt over hele København.
Når vi taler med vores indkøbere fra udlandet, så er de rigtigt godt trætte af Københavns modeuge, fordi den på ingen måde rigtigt er samlet. Hvis man arbejdede på at samle modeugen mere, tror vi at både indkøbere og presse vil både se og opleve meget mere af, hvad vi som danskere designmæssigt har at byde på.

Jeg har arbejdet med salg og PR en hel del år nu og endnu har en skribent ikke henvendt sig til mig for at se kollektionen i detalje efter show, hverken på messe eller showroom...måske det bør nævnes? Jeg har stået for ACNE, Stine Goya og nu MoonSpoon Saloon - der burde være noget at skrive om der?

Jeg byder lige ind og siger, at messerne burde åbne op om onsdagen, så der er en sammenhæng mellem showkalenderen og messernes åbningstider. Der er jo langt færre indkøbere i byen om onsdagen og det har helt klart en betydning for showkalenderen samt de mærker der vil holde shows.

@AC: helt enig! synkroniser skidtet så det følges ad...

@maria: det er da i sig selv skræmmende at ingen danske skribenter tager deres job alvorligt nok til at tjekke tøjet efter i sømmene. Vi forsøgte det netop for at give vores anmeldelser en seriøsitet og dybde som de andre ikke havde. For hvem gider købe noget tøj der sidder flot på en model, men som er syet så dårligt at det ser billigt ud på alm. mennesker?

@copenhagen: jeg er enig i at showet er den primære iscenesættelse og den retning som kollektionen skal fortolkes ud fra, men de mærker der hodler shows i kbh er næsten alle så kommercielle at de ofte ikke scorer point for deres nyskabende elementer. Derfor bør man være fair og netop anmelde dem udfra et perspektiv der inddrager deres kommercielle potentiale – m.a.o.: er det noget som er værd at købe som tøj og ikke blot som en stemning på en catwalk. Og her synes jeg absolut kvaliteten spiller ind...

dejlig diskussion i øvrigt...

Jeg som har stået på den anden side af skranken som skrivende freelance-journalist må sige at jeg oplevede at der simpelthen ikke er tid til at se nærmere på tøjet under modeugen. Der handler det om show-anmeldelser, og om at holde pusten rundt med pressebussen 10-14 timer pr. dag. Jeg ved ikke rigtigt hvornår man skulle nå ud i showrooms og se på tøj med det program. Jeg ved godt det slet ikke er alle journalister der ser alle ting, men for at få et godt indtryk af hvad der foregår og hvad niveauet er, er det jo godt at se så meget som muligt. Man når hvis man er rigtig, rigtig god lige inden om messerne et par timer hver, løber gangene igennem og ser 10-20 stande igennem, helt overfladisk og uden for meget snak. Så Mathias, jeg tror ikke det handler om at tage sig selv alvorligt som journalist. Hvis man gør det er der jo hele resten af året til at gå i showrooms og snakke med designere og mærke. Og koncentrere sig om almindelige mennesker, om tøjet fungerer for dem, og hvad de gør med det!

@Else: det var ikke ment som en kritik af nogen modejournalister. Det er klart at hvis man ene mand/kvinde skal nå alle shows, så kan der på ingen måde blive tid til at kigge showrooms. Det er vilkåret.
Men jeg mener at man sagtens redaktionelt kan arbejde sig ud af problemet ved at have flere anmelder-teams (sådan som vi fx har gjort på FWL) hvor tre hold skiftes til at tage til shows og dermed også har den ekstra tid til at kigge nærmere på det, hvis det var. På den måde ville man kunne give mere dybde til anmeldelserne, lidt ligesom npr Cathy Horyn fra NY Times skriver. Hun nævner af og til at hun faktisk har været forbi og se tøjet på tæt hold.

Jeg kan godt se at min kommentar skød lidt skarpt mod journalisterne, og det var ikke min mening. Det der undrer mig er at man ikke redaktionelt har prøvet at prioritere det...

Det virkeligt dårligt siddende tøj vil jeg nu påstå, at man sagtens kan se, når det sidder på en model. Man skal ikke være raketforsker for at se, når tøjet er stylet med bælter, brocher og andre indfald for at give det lidt facon.

Det er i hvert fald en af de ting, som folk oftest bemærker på vej ud fra et show "hvor sad det grimt, hvor var det dårligt lavet, sikke nogle tarvelige kvaliteter". Når de ikke lige kindkysser annoncøren, jeg mener designeren og siger 'det var skønt skatter!".

At der er så få, der faktisk er kritiske til citat er et langt større problem end, at der er journalister, der ikke tjekker sømmene.

@Sarah: helt enig... men så er men nødt til at have medier som ikke er finansieret af annoncer fra de mærker de anmelder, eller på anden måde er i interessekonflikt med dem der producerer showet...

Jeg har svært ved at forestille mig et medie der ikke er afhængig af annoncører i dag, med mindre vi taler om blogs.

Dybest set er messerne ikke til for journalisternes skyld, men for indkøbernes.

Som journalist vil du kunne få et godt overblik over de trends der kommer fra de forskellige brands på en messe, men på nær hos de helt små brands, er det sjældent designeren du møder på standen, men i stedet for en agent eller sælger.

De fleste brands har kollektionerne klar længe inden modeugen starter, og at modeugen skulle være en præmiere for kollektionen er en myte.
Flere brands har allerede vist kollektionen i Berlin, Stockholm, Amsterdam og Paris inden CFW overhovedet er begyndt.

At åbningstiderne for messerne har ændret sig beror på et ønske fra udstillerne, på baggrund af det faldende antal besøgende i København.

@Simon

Jeg har nu ikke så svært ved at forestille mig medier, der ikke lader hensyn til annoncørerne diktere, hvad de skriver. Eller om de skriver kritisk.

@Sarah: Enig og uenig. Mit argument var egentlig, at alle magasiner er finansieret af annoncer, og ikke hvorvidt man lod sig påvirke af sine annoncører. Dog mener jeg, at vi godt kunne bruge flere kritiske skribenter.

Spændende drejning diskussionen har taget.
Der mangler helt klart mere kritisk (ikke nødvendigvis negativ) modejournalistik og f.eks. aviser burde investere mere i at ansætte moderedaktører, som man kender det fra udlandet (Suzy, Hilary, Cathy etc), så at få aviserne til at sætte 3 personer til at anmelde shows under modeugen, så der er tid til at se tøjet efter i sømmene, er måske lidt farfetched på nuværende tidspunkt, hvor der ikke engang er ansat moderedaktører på aviserne.

I forhold til annoncørforpligtelser/bloggere osv. er blogs så efterhånden ikke ligeså afhængige af annoncering og skjult markedsføring?

Nu handler messen, for mange af os, ikke om kun at tækkes presse. Vi holder for eksempel ikke show, og bruge messedagene til at pleje vore eksisterende kunder, samt den presse der skulle droppe ind.
Vi afholder så et presse event på et andet tidspunkt. Jeg tror i forhold til kunder fra både ind- og udland er det rart med åbent bøde lørdag og søndag, hvis man f.x. skal rejse en længere distance.

Hvor er det spændende, at der er gang i debatten! Men lad os koncentrere denne tråd om messernes åbningstider. Der er oprettet to yderligere debatter:

- Skal modeblogs være uafhængige af annoncører?
http://www.fashionforum.dk/node/2987

- Er dansk modejournalistik kritisk nok?
http://www.fashionforum.dk/node/2986

Det er fint nok at splitte diskussionen op i flere tråde, men spørgsmålene ovenfor er da ikke særlig interessante i forhold til kvalitet i modejournalistikken.

Fokus bør være på hvordan vi får relevant modejournalistik og en god modeuge.
Nye spørgsmål som bliver rejst her handler om hvorvidt modeugen primært er en presse-begivenhed, en indkøber-begivenhed eller en begivenhed for folket (med World Greatest Catwalk etc.). Er det rimeligt at indkøbere skal sidde bag ved bloggere til modeshows når nogle bloggere kun skriver om at de ikke sad på forreste række sammen med Lina Rafn? Skal DAFI promovere sig selv overfor folket på bekostning af presse og indkøbere? (pengene fra WGC kunne jo være brugt til salgsfremmende services til indkøbere eller presse)
Hvordan kan vi tilgodese alle tre grupper, så både folket, pressen og indkøberne får en optimal uge?

I den sammenhæng virker graden af kritik og modeblogsnes uafhængighed altså sekundært...

Nu vil jeg blot svare på det specifikke spgm. omkring DAFIs rolle.
DAFI var ikke involveret i WGC - det var Copenhagen Fashion Week sammen med Dansk Mode og Textil, CIFF, Gallery, Terminal 2 og CPH Vision. Pengene til WGC var øremærket en stor modebegivenhed, der skulle give resonans rundt omkring i verden og være med til at sætte København på modekortet. Med i budgettet var også indtænkt en række initiativer, der skulle styrke vores position, herunder budget til indflyvning af international presse og indkøbere i både august 2010 og februar 2011, oprettelse af call center med det formål at opdyrke nye markeder/indkøbere samt annoncering i internationale publikationer. I næste uge flyves derfor en lang række af rigtigt gode stormagasiner, butikker og medier ind fra udlandet (det samme skete i august) samt at der i løbet af det sidste 10 måneder har været annonceret i diverse publikationer, herunder Women's Wear Daily i sidste uge.
Så jeg vil ikke sige, at det var på bekostning af presse og indkøbere, at WGC fandt sted. Det var derimod med til at styrke byen som modeby og vi fik en masse opmærksomhed ud af det - både hos 'folket' og branchen.

@Mathias

Jeg er forvirret.
Hvad mener du med at DAFI promoverer sig selv overfor folket?

Og hvad er det egentligt du vil diskutere? I dit første indlæg handler det om, at showanmeldere - selv de mest seriøse - ikke kan se tøjet før shows. Nu vil du give indkøbere,folket og pressen en optimal uge?

Som Lea Dams indlæg viser, er det vel netop det svære, at der er mange forskelligt rettede interesser.

@sarah
ja, det blev lige lidt i øst og vest. Jeg synes bare de to nye spørgsmål fra debat-moderatoren ramte lidt ved siden af pointen. Vi har bevæget os langt væk fra mit oprindelige indlæg som i øvrigt er fra august, men jeg synes ikke de nye tråde var dækkende for udviklingen. Jeg har ikke taget stilling til hvem jeg synes modeugen bør være for – indkøbere, presse eller forbrugerne. Men jeg synes diskussionen var ved at dreje i den retning, fx med Lea Dams indlæg. Måske burde man tage stilling til hvem det er modeugen skal henvende sig til, så man kan lave en mere målrettet uge.

Jeg beklager min kommentar om DAFI og WGC. Det er godt at høre at der også har været andre elementer i satsningen. I pressedækningen af WGC synes jeg blot det kom til at handle meget om Eva Kruse og at lave "modeuge for folket" og det ved jeg ikke om jeg synes er så interessant.

Jeg synes stadig det mest interessante er hvordan vi kan lave relevant modejournalistik anno 2011. Hvad fanden er det egentlig der er interessant for læserne at læse om? Er det smagsdommen fra en ekspert? Er det reportagen og syntesen af trends? Er det en grundig analyse og vurdering af tøjet (det troede jeg nok for seks mdr. siden men nu er jeg i tvivl)?