Share | | Print
Jobs  27 JUL 2010  af Redaktionen

Molkezaki Tørklæder søger salgsagent

Provisionslønnet salgsagent søges til salg af Molkezakis lækre tørklæder. Måske sælger du i forvejen tøj, smykker eller andre accessories, hvor tørklæderne passer godt ind. Molkezaki søger sælgere til at dække følgende områder:


•    Sjælland
•    Sønderjylland, Fyn & Øerne
•    Midt- og Nordjylland
•    Sverige - eller dele heraf
•    Tyskland - eller dele heraf


Vi tilbyder:
•    18 % ren provision.
•    Et rigtigt lækkert sortiment af kvalitets tørklæder, som er let sælgelige.
•    Frihed til selv at planlægge din dag.


Vi ønsker:

       
En ansvarsbevist, troværdig, smilende og trænet sælger med glimt i øjet, der kan repræsentere Molkezaki på allerbedste vis. Du bruger og betaler for din egen bil, telefon og computer og er indstillet på at bruge min. 3-4 dage om ugen på at sælge Molkezakis Tørklæder. Du har sandsynligvis erfaring som sælger og har måske allerede en god kundekreds samt er villig til selvstændigt at opbygge en ny ved at gå fra dør til dør i forskellige typer forretninger, som kunne tænkes at ville forhandle tørklæder. Du er interesseret i at komme i gang hurtigt - og du brænder for at sælge.

Send eller mail din uddybende ansøgning hurtigst muligt og fortæl om dig selv, dine erfaringer og hvorfor netop du skal være en af Molkezakis nye sælgere. Vedlæg/vedhæft billede samt opgiv en person, vi kan tage reference af dig på.

Send din ansøgning til:

Molkezaki

Godthåbsvænget 37, 6. sal


2000 Frederiksberg

Att.: Marianne Moltke Hersom



Eller mail til

mail@molkezaki.dk

www.molkezaki.dk
Skriv venligst at du har set annoncen hos fashionforum.dk
 

Hos Molkezaki finder du et væld af smukke tørklæder i fortrinsvis silke, bomuld og viskose. Du finder samtidig det skønneste og meget unikke ruskindssjal, som kan bruges enten som tørklæde eller sjal og du finder de smarte og meget funktionelle sixpence hatte i skind, produceret af en af de store fabrikanter til det britiske marked. Sidstnævnte er lige populær hos mand som kvinde.

Produkterne hos Molkezaki er udvalgt efter specifikke kriterier, hvor specielt kvalitet, design og funktionalitet er i højsæde. Samtidig skal enhver rent økonomisk have mulighed for at købe Molkezakis produkter. Priserne for selv de skønneste stoffer er derfor relativt lave, uden at der på nogen måde er gået på kompromis med kvaliteten.

Molkezakis produkter forhandles på nuværende tidspunkt i mange forskellige typer forretninger som Illum på Strøget, diverse netbutikker samt i mange tøj- og skoforretninger landet rundt. Molkezaki Tørklæder er repræsenteret på både Modemessen i BellaCentret samt på Formland i Herning i August 2010. Da nye og lækre tørklæder stadig er på vej hjem, er det viste materiale på hjemmesiden p.t. ikke fyldestgørende.