Designskolen Kolding inviterer til fremsynet skoseminar
Hvis du designer sko, arbejder for et firma der gør det, eller bare er interesseret i den nyeste udvikling inden for fodbeklædningens verden, så er seminaret ”Materials Materialise! Shoe Design – State of the Art” måske lige noget for dig. På Designskolen Kolding inviterer man nemlig til seminar om skoen, kommende trends og materialer, forskning og eksperimenter d. 16. november fra kl. 10-16.
Hovedfokus ligger på nye materialer og nye brugsformer for allerede kendte materialer. Seminaret har derfor talere fra en række virksomheder, der allerede arbejder med nye materialer, samt oplæg fra trendeksperter der vil levere foredrag om trends og tendenser, hvad angår materialer til sko.
Blandt talerne er skodesignerne Joanne Stoker og Marloes ten Bhömer, trendeksperten Bente Elmer, Panos Mytaros fra Ecco, tekstildesigner Mette Gliemann og Mathilde Aggebo og Mette Strømgaard Dalby fra Designskolen Kolding.
Registrering skal foregå senest den 9. november, og prisen er 195 kr., med frokost inkluderet. Hele seminaret foregår på Designskolen Kolding, Aagade 10, 6000 Kolding.
For mere information, kontakt Mette F. Schultz, mfs@dskd.dk / 76355551
Se mere og tilmeld dig her
Læs også:
- Designskolen Kolding inviterer til fremsynet skoseminar
- Barbara Gongini på Kroatisk modeuge
- Hjælp: Skub på for udviklingen af it-tekstiler
- Den Gamle By viser 1700-tals mode
- Solbrillegiganten Safilo Group i fin form
- Rekordsalg til Designskolen Kolding på Paris-messe
- Nyt dansk skobrand har internationale ambitioner
- Julie Sommerlund: Fælles samarbejder er fornuftige
- Becksöndergaard lancerer herrekollektion
- Kolding-dimittender konkurrerer om ny H&M Design Award


