Denmarket

Chris Pedersens Blog

“Det eneste, de har importeret fra Danmark er de trælse lukketider, og den dårlige service,” bemærkede min veninde i sidste uge, da vi besøgte danskerkolonien Solvang i Californien i USA. Vi var på vej til Los Angeles fra San Francisco, og havde slået et smut forbi for at få os en sen frokost. Desværre lukkede alt præcis kl. 17.30, og ingen af ekspedienterne i de mange spisesteder på gågaden gad udvide åbningstiden med ti minutter eller fortælle os, hvor vi mon kunne finde en åben cafe i nærheden. Det fik mig til at tænke på, hvorfor jeg så sjældent går ud og shopper i København: Uinspirerende åbningstider og kedelige butikker med mutte, ubehjælpsomme og uvidende ekspedienter.

København halter efter andre storbyer, når det kommer til god shopping. Hos Marc Jacobs i Paris er det altid en fornøjelse at flirte med de velcastede og storsmilende ekspedienter. Dover Street Market i London formår at iscenesætte moden, så man næsten ikke kan holde Visakortet i ro, og hos Department Store i Berlin bliver jeg altid fanget af deres fantastiske afdeling med bøger og magasiner – hvor man gerne må stå og bladre i timevis, før man forlader butikken.

Men mange af Københavns ekspedienter trænger til et spark i røven eller et kærligt kursus i almindelig høflighed og basal salgsteknik. Hvis jeg skal spendere 3.499 kr. på en striktrøje, så forventer jeg, at ekspedienterne har sat sig ind i designet, og at de ved, hvordan den skal vaskes eller i det mindste kan rådgive om de bedste renserier i nærheden. Men det kan de sjældent. Og jeg har ofte forladt en forretning med en irriteret fornemmelse i maven, fordi jeg er blevet svaret med et enstavelsesord eller er blevet mødt med så uengageret en ekspedering, at det ville være mere værdigt bare at stjæle mit dankort og hæve mine penge, når jeg havde forladt forretningen. Ekspedienterne efterlader ofte det indtryk, at de ikke gider være på arbejde og egentlig ikke interesserer sig for hverken tøjet i forretningen eller kunderne.

Det er måske fordi vi ikke har en tradition for provisionslønninger i butikkerne, eller fordi der er uddannet for få dygtige ekspedienter til at dække markedet. Jeg ved det ikke, men jeg ved, at det er et problem, når man hellere vil shoppe på nettet, end at gå i jagt i byens forretninger. Så lad dette være en opfordring til byens butiksejere om at kigge kritisk på butiksdriften og få løftet serviceniveau iblandt de ansatte. De er virksomhedens ansigt udadtil, så start med at involvere dem i den daglige drift, og sørg for at de er klar over, hvad de sælger og hvordan det skal sælges. Sørg også for, at de er opdaterede med gode cafeer, barer og klub-arrangementer i området. Det er fedt, hvis man er turist, og det giver en fornemmelse af overskud og engagement. Og et engageret personale er nøglen til en god oplevelse.

Måske vi så kan få kunderne tilbage i butikkerne.

Hvad mener du? Står det virkelig så slemt til i de danske modebutikker? Opret din profil på FashionForum.dk og giv din mening til kende.