The Hustle

Soulland

Copenhagen Fashion Week er ved at være et par uger gammel. Den sidste champagne er drukket, paparazzi-scenarierne foran rådhuset er ovre for nu, og den internationale presse er rykket videre. I næste måned er Paris, Milano, New York og London i rampelyset.

I Soulland-regi håber vi, at modeugen har skabt en masse muligheder for vores skandinaviske kollegaer. Forhåbentlig er der blevet solgt en masse varer ind til nye og eksisterende butikker, og forhåbentlig er der blevet skabt en masse pressekontakter, der kan være med til at kaste lys på den københavnske modeuge – og på den store talentmasse, der gemmer sig heroppe i den nordligste del af Europa.

Som en forholdsvis ung modevirksomhed drevet af et autodidaktisk team, gør vi os mange tanker omkring, hvordan vi håndterer den opmærksomhed, vi oplever, og hvordan vi følger op på de muligheder, der opstår i løbet af modeugen. Mit bedste bud er at lede efter svaret i hiphop.

For et par uger siden interviewede journalist Niels Pedersen mig til Politiken. Efter interviewet fulgtes vi ned af Gl. Kongevej og sludrede. Niels fortalte mig, at det var gået op for ham, at Soulland arbejder ud fra en hiphop-mentalitet. Niels, som også er musikjournalistik, sammenlignede Soulland anno 2010 med de danske hiphop producere, der prøvede at slå igennem i New York, i slut 80'erne start 90'erne. Dengang måtte Jeppe Bisgaard, Soul Shock og et par andre gå fra pladeselskab til pladeselskab for at promovere deres musik. Og ofte uden held. Men de blev ved og ved, og hvor de ikke kunne få kontakter på normal vis, hustlede de sig til det. Drengene havde demoer med til koncerter og ventede i timevis for at give et bånd til den rigtige rapper for dermed at håbe på, at han ville høre det og vende tilbage.

Jeg kan sagtens genfinde hiphop-mentaliteten i Soulland, og for mig er det en kerneværdi. I modebranchen kommer svarene ikke altid let til en, og det er ikke altid nemt, men der er altid en løsning på udfordringerne, og man kommer oftest til den ved hårdt arbejde. For et par år siden da Kristian[Nyholm, red.] og jeg besluttede os for, at vi ville have Soulland ud i Europa, lejede vi en lille bil i Malmø, fyldte den med vores kollektion, en GPS, lidt tøj og vores skateboards. Og så var det ellers bare derud af i et par uger. Ofte kom vi på uanmeldt besøg, og ofte havde folk ikke tid eller lyst til at snakke med os, men vi blev ved og kom igennem alt fra Manchester til Zürich. I løbet af et par uger sov vi på gulvet hos nye venner og bekendte og levede af mad fra tankstationer. Flere af de kontakter vi fik på turene, handler vi stadig med i dag. Vores skateboards blev brugt, når vi havde 10 min. på en rasteplads. Så kunne man lige få brugt kroppen og tømt hovedet.

Soullands salgsteam tager stadig på salgsture, men forholdene er nogle andre idag, og de fleste nye kontakter bliver lavet på messer eller til modeuger i Firenze, New York, Stockholm, Berlin, København eller i Las Vegas, som har været en ny og interessant oplevelse. Vi kæmper heller ikke lige så meget med at få opmærksomhed, som vi har gjort før. De gode indkøbere ved, hvem vi er, og hvor vi er. Men mentaliteten om den hårde arbejdsindsats holder vi fast i. Og når der kommer nye folk ind i firmaet, opfordrer vi også dem til at tænke på den måde, nemlig at se muligheder og døre, der står på klem, i stedet for at være lukket og låst.

Jeg håber alle de danske mærker vil bruge de kommende måneder på at hustle sig til så meget opmærksomhed og så mange salg som muligt.

Silas Adler