Behind The Walk

Soulland

Det er en ting at designe tøj og sælge det, men uden ordentlige salgsværktøjer er det op ad bakke. Her mener jeg kataloger, kampagner og andet, der understreger den inspiration og de tanker, som ligger bag skabelsen af en kollektion. I Soulland er det en kæmpe del af det samlede produkt, og vi går gerne igennem ild og vand for at få et godt resultat. Og det er det med at gå i vand, jeg vil ind på i dette indlæg.
Vores autumn/winter 2010 kollektion er inspireret af den skandinaviske natur i vinterhalvåret. Efter nogle møder med Nikolaj Holm Møller,  vores faste fotograf på kataloger og lookbooks, var der ingen tvivl om, at vi skulle langt ud i naturen og skyde. Udover at tage kampagnebilleder, besluttede vi os for at lave en kortfilm, til brug på nettet og til en præsentation under Københavns modeuge. Derfor kom Mathias Nyholm på som videofotograf. Friske og positive Jacob S. fra Unique Models var model. Hans positive indstilling skulle vise sig at være altafgørende for turens udfald. Lisa var på som produktionsleder og undertegnede som en slags creative director.

Vi skød kampagnen i starten af januar 2010. Her kommer et oprids af dagene:

Onsdag den 6 Januar      
Vi mødes på vores kontor på Frederiksberg hen på eftermiddagen, hvor vi fylder bilen op. Vi finder hurtigt ud af, at der ikke er plads til alt i bilen, samt at vi mangler nogle af de vigtigste samples, der er på vej fra Portugal. Vi omstrukturerer vores rute og starter med den location, vi havde planlagt at slutte af med. Vi kører op til Vejby Strand til et lille, meget koldt sommerhus, som ligger to km fra vores location Heather Hills. Der bliver lavet mad, tjekket kameraudstyr, fittet outfits og gjort klar til de næste par dage. 

 

Torsdag den 7 Januar
Vi står op klokken halv seks. Det er vigtigt at være klar, før solen står op, så vi spiser en hurtig morgenmad og kører bilen op til første location. Sneen går os til knæene, og det er ca. -5 grader koldt. Vi har alle tøj til lejligheden, undtagen Jacob som står i kollektionen. Det er en vinterkollektion, men den er dog ikke lavet til ekspeditioner i sne. Vi får hurtigt stillet op til første skud og venter bare på solen - meget at forvente af en januar i Danmark. Solen kommer, og vi skyder hele dagen. Fra start står det klart, at alle på teamet er parat til at gå meget langt for et godt resultat.
Da klokken nærmer sig fire, er solen så godt som væk, og vi pakker sammen og kører mod København. Tilbage på kontoret, er der blevet leveret to kasser med UPS. Flere samples er kommet, men vi mangler stadig nogle essentielle items. Vi pakker, kører mod Gøteborg og er der omkring midnat. Vi har lånt en lejlighed på 27 kvm, så der er lige plads til, at vi kan ligge på vores liggeunderlag. Vi falder alle hurtigt i søvn.

Fredag den 8 januar
Vækkeuret ringer kl. 04.30 og, halvt i søvne, får vi lidt mad og pakker bilen. Vi har to timers kørsel nordpå til vores anden location. Bilens termometer varsler -18 grader, og jeg bliver nervøs for, om vi kan gennemføre dagen i den kulde. Til min glæde er det skyfrit. Vi bruger en del tid på at finde vores location, Valøn. Så snart vi har bilen parkeret, løber vi af sted med udstyr for at finde første skud. Der er is i Nikolajs skæg efter to minutter udenfor bilen. Det er koldt!
Vi finder vores første location, som solen står op bag klipperne. Skydningen starter, og det skrider fint frem. Vi klatrer op på klipperne, går i sne til knæene, og frokost og vand fryser til is. Vi tror, vi har fået de skud, der skal til, men for en sikkerheds skyld går jeg rundt om en klippe for at tjekke, om der er mere. Jeg kommer ud til et af de smukkeste steder, jeg i mit liv har set. Jeg løber tilbage til de andre, og en mission går i gang. Vi er ude på det frosne hav ca. to km fra vores bil. Vi er nødt til at tage en masse sæt tøj med til Jacob og skifte i kulden, for ikke at miste dagens sidste lys. Jacob har ellers skiftet tøj i bilen, men nu må han skrue sin viking på.
Idet solen forsvinder, falder temperaturen på ingen tid fra -10 til -20 grader. For ikke at få forfrysninger og for at kunne finde væk fra ’the middle of nowhere’, tager vi udstyret på nakken og løber tilbage til bilen. Der er sort udenfor, og vi kører af små landeveje, som er helt dækket af sne. Pludselig kører en modkørende bil af vejen og forsvinder i mørket. Langs vejen er der en to meter dyb grøft. Vi stopper op og løber ud for at se, om der er nogen, der er kommet til skade. Vi hiver en meget forvirret og chokeret mand ud af bilen. Han taler om sin ananas og begynder at gå ud i mørket, men vi får ham ind i vores bil og venter på, at hans nabo kommer og henter ham. Lettere chokerede kører vi tilbage til Gøteborg.    

 

Lørdag den 9 januar
Vi skal køre fra Gøteborg til Norge, hvor vores sidste location er. Klokken tre ringer vækkeuret, og der skal vi af sted. Den sidste og vigtigste sample er kommet med UPS til Gøteborg, så vi har alt, vi skal bruge, for at det kan blive et komplet katalog.
Vi farer selvfølgelig vild på køreturen, og vi bruger lang tid på at finde frem til vores location. Vi finder langt om længe frem og må indse, at der igen er to kilometers gang til der, hvor vi skal skyde det første billede. Bilen kan ikke komme tættere på, så vi må slæbe udstyret. Solen skinner, og der er ca. -15 grader. Det går hurtigt frem, og der bliver skudt og filmet på livet løs.

Solen går ned kl. tre, og vi skynder os ned for at tage det sidste skud: en panorering hvor vores tapre model skal gå langs en sø. Man kan mærke, hvor meget koldere det bliver, når solen forsvinder. Udstyret bliver sat op, mens jeg følger Jacob over til den anden side af søen, og jeg går forrest for at lave et spor, Jacob kan gå i. Pludselig går Jacobs ben igennem det, vi finder ud af, er en bæk. Han er gennemblødt, og lynhurtigt fryser tøjet til is. Jeg går så småt i panik og foreslår, at vi dropper det sidste skud og i stedet løber ned til bilen for at undgå en forfrysning. Jacob er iskold og insisterer på, at vi får det sidste billede med. Mathias er i mellemtiden også gået igennem isen, og han nægter også at give op på trods af den ekstreme kulde. Bagefter løber vi ned til bilen, får varmen og kører mod København, hvor vi kommer frem lidt over midnat og drager hvert til sit. Lettede og en stor oplevelse rigere.

Søndag den 10 Januar 
Vi mødes med Soullands faste ad’er, Marco Pedrollo, i løbet af formiddagen i hans studie i Kødbyen for at sætte lookbooken op. Den skal til print mandag morgen, for at kunne være klar til modeugen i Paris. Vi er hos Marco til sidst på aftenen, hvor vi oploader hele lookbooken til trykkeriet. Det er her lettelsen sætter ind. Jeg bor pt. i Paris, så jeg går op til en ven og lægger mig på en madras på gulvet, Jeg har tusind tanker i hovedet, og jeg er helt lykkelig over, at det er gået, som det er. Mega taknemmelig for den hårde indsats alle på holdet har bidraget med.

Det er den type oplevelser, som er helt specielle for Soullands historie, og det er projekter som dette, der får det til at give mening at lave Soulland. Hårdt arbejde kan sagtens være sjovt! Jeg vil gerne af hele mit hjerte takke Jacob, Nikolaj, Lisa og Mathias for enorm tapperhed og en meget positiv indstilling - uden det og jer ville det ikke kunne have ladet sig gøre.

/ Silas Adler