Bliv model på The World’s Greatest Catwalk
Lørdag den 14. august kl. 15.00 omdannes Strøget til én lang, pink runway for 220 modeller, som skal gå 1 mil catwalk (1,609 km ) iført tøj af skandinaviske designere fra den kommende efterårs-vinter sæson.
Du har nu mulighed for at blive en del af modelcastet til denne historisk store begivenhed. Magasin arrangerer nemlig - i samarbejde med Copenhagen Fashion Festival – en modelcasting, som er åben for alle. Så er du pige, dreng, kvinde eller mand med personlighed og gerne et skævt smil – og med lyst til at være model for en dag, vil gruppen bag The World’s Greatest Catwalk meget gerne se netop dig til castingen.
Praktisk information
Sted: Magasin, Kongens Nytorv, 1. sal
Voksencasting: Fredag d. 30. juli kl. 15.00–18.00 (kvinder str. 36-38, mænd str. 48-50)
Børnecasting: Lørdag d. 31. juli kl. 11.00–14.00 (7-8 år, højde 122-134 cm)
Om The World’s Greatest Catwalk
Som kulmination på augusts Copenhagen Fashion Week, lørdag d. 14. august 2010 kl. 15.00, løber den største modeuge-event nogensinde af stablen: The World’s Greatest Catwalk. Arrangementet er åbent for alle.
The World’s Greatest Catwalk finder sted på Strøget, som på dagen omdannes til én lang runway, hvor 220 modeller vil gå 1 mil (1,609 km) catwalk ned gennem byen. Således kommer den til at slå verdensrekorden for længste catwalk nogensinde. Halvdelen af modellerne skal gå fra Kgs. Nytorv til Rådhuspladsen - og den anden halvdel den anden vej.
Supermodellen Helena Christensen er protektor for arrangementet.     Â
The World’s Greatest Catwalk er arrangeret af gruppen Copenhagen Fashion Council, som består af Copenhagen Fashion Week under Danish Fashion Institute, samt Dansk Mode & Textil og de tre messearrangører CIFF, Gallery og CPH Vision/Terminal 2.
Â


