PR = Personal Relations hos nystartet mode PR bureau
Pigerne hos 9PR har en stor ekspertise inden for området. Nina Sejr Wiboltt og Line Christiane Plesner-Jacobsen har begge mange års erfaring med PR i modebranchen og oplever, at modehusene i stigende grad har brug for en bedre sparring og en mere personlig dialog med deres pressebureau. En af grundstenene hos 9PR er derfor at formidle det enkelte brands historie gennem en langsigtet strategisk planlægning i et tæt samarbejde med brandet.
”9PR er er vores hjertebarn, og vi har ingen ambitioner om at skabe et stort og upersonligt PR bureau. Vores tilgang til faget afspejles i den dybde og troværdighed, som vi giver vores brands”, siger Sejr Wiboltt og Plesner-Jacobsen. 9PR repræsenterer på nuværende tidspunkt blandt andet Lovechild 1979, Notabene, Ganni, Carla F, Vibe Johansson og stod derudover for pressen til Vilsbøl de Arce show under Copenhagen Fashion Week AW10.
9PR
Billeder: 9PR


